Tips til Blå Mandag

Mange konfirmander planlægger Blå Mandag i god tid. Men har du endnu ikke helt styr på, hvad du skal lave? Eller ved du måske ikke helt, hvad Blå Mandag bør indebære? Her kan du læse om alt det, du har brug for at vide for at planlægge den allerbedste Blå Mandag.

Indholdet fortsætter under annoncen

tips til at få mest ud af din Blå Mandag

  • Hold din Blå Mandag med nogle, som kan lide at lave de samme ting som dig, og som du ved, du snakker godt med. Så får I helt sikkert den sjoveste dag!
  • Planlæg jeres Blå Mandag omhyggeligt og sørg for at forventningsafstemme, når I planlægger. Start med at tale om, hvor mange penge I vil bruge, og find derefter ud af, hvad I skal lave.
  • Det er fristende at sove længe dagen efter din konfirmation! Men sørg for at planlægge din Blå Mandag sådan, at I kan komme tidligt i gang og få mest muligt ud af dagen. Du får kun én Blå Mandag! Tjek, om der er nogle aktiviteter, der kun kan lade sig gøre på et bestemt tidspunkt på dagen, og planlæg så resten af dagen efter det.
  • Lav klare aftaler med dem, du skal afsted med og jeres forældre. Der må ikke opstå nogen tvivl om, hvor I er, og hvor I kan mødes, hvis I skulle blive væk fra hinanden. Aftal derfor et fast mødested, alle ved, hvor er.
  • Nyd dagen! Du har lige haft den dejligste konfirmation, og nu skal du fejre sammen med alle dine venner. Husk at tage en masse billeder – men sørg for at være til stede og husk at slappe af og have det sjovt. God Blå Mandag!