Accessorie
Krea

Sådan laver du sommerens fineste perle-hårbøjle

Af Malene Vinther/@krudseduller 19. maj 2023
Foto: Rikke Westesen
Giv dit sommeroutfit et tvist med en hårbøjle med perler, som ligner vindruer eller kirsebær. Det er nemmere, end du tror!

GIV HÅRBØJLEN ET NYT LOOK

Du kan give dit hverdagsoutfit et cute tvist med en hårbøjle, hvor der er syet perler på i mønster frugter. Herunder får du to guides til hvordan du pepper din hårbøjle op med kirsebær og vindruer.

Kirsebær - det skal du bruge:

  • Tråd (samme farve som hårbåndet)
  • Nål
  • Røde grønlandsperler
  • Lyseblå grønlandsperler
  • Hårbøjle
Accessorie

Sådan gør du:

1. Fremgangsmåden gælder for 1 kirsebær: Før tråden gennem nålen, og bind en dobbeltknude. Hæft tråden til hårbøjlen ved at sy én gang i bøjlen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Sæt 3 røde perler på tråden, og sy dem på hårbøjlen. Sy derefter 4 røde perler vandret oven over. Sy igen en række af 3 perler. Gentag med ca. 5 mm’s mellemrum, så du får 2 bær ved siden af hinanden.

3. Lav stilken: Sæt 5 blå perler på tråden, og placér dem skråt væk fra et af bærrene. Lav et blad: Sæt 4 blå perler på tråden, og sy dem fast vandret ud fra stilken. Sæt yderligere 3 blå perler på tråden, og sy dem i en række vandret under. Sy 3-5 perler fra bladet og ned til det andet bær.

4. Hæft snoren på hårbøjlen.

TIP: Fordel kirsebærrene med mellemrum, og placér dem, så de vender i forskellige retninger. Det giver et fint mønsterspil.

Vindruer - det skal du bruge:

  • Tråd (samme farve
  • som hårbåndet)
  • Nål
  • Violette grønlandsperler
  • Grønne grønlandsperler
  • Hårbøjle
Haar_styling

Sådan gør du:

1. Fremgangsmåden gælder for 1 vindrueklase: Før tråden gennem nålen, og bind en dobbeltknude. Hæft tråden til hårbøjlen ved at sy én gang i bøjlen.

2. Sæt 2 violette perler på snoren, og sy dem på hårbøjlen. Sy derefter vandrette rækker ovenfor af 4, 5, 6, 5 og 4 violette perler.

3. Lav stilken: Begynd fra toppen af klasen med at sy 5 grønne perler lodret. Sy derefter 4 grønne perler fra bunden af stilken skråt.

4. Hæft snoren på hårbøjlen.

Læs mere om

MestLæste