Konfirmationsmenu

10 hovedretter til din konfirmation

Leder du efter inspiration til en klassisk – eller måske helt anderledes – hovedret til din konfirmation? Læs med her, hvor vi giver dig 10 bud på en lækker og festlig hovedret.

Når du skal konfirmeres, er der virkelig mange ting at tænke på, og menuen er især noget, der fylder meget. Men bare rolig, du skal jo ikke stå for det hele selv. Menuen er for eksempel noget, som dine forældre måske gerne vil være en del af, så den kan i heldigvis planlægge sammen. Det allervigtigste er, at I vælger en menu, som passer til dig og din stil. I denne artikel får du inspiration til forskellige hovedretter, som du kan servere til din konfirmation. Det er bare at tage for dig af retterne og tilføje dit eget yndlingstilbehør. Velbekomme! 

Hovedret til din konfirmation

Hvilken middag ønsker du dig til din store dag? Kan du godt lide tanken om en helt traditionel menu med suppe, steg og is? Eller er du mere til en anderledes middag? Hovedretten til din konfirmation må gerne være spændende, og du kan sagtens være kreativ med den. Du har måske et tema, som den kan passe ind i, eller også kan du lave nogle spændende salater til kødet, som du selv synes om. Det kunne måske også være sjovt at servere din livret for dine gæster?

Der er MASSER muligheder for en spændende menu til din konfirmation. Både hvis du er vegetar, kødelsker eller har en særlig lyst til at gøre noget anderledes. Her på siden har vi samlet 10 gode bud på en spændende hovedret, og her er lidt til enhver smag.

Tip! Er du vild med flødekartofler, en bestemt salat eller bearnaisesovs? Så kan det være, du skal lade dine forældre om kødet, for det har de helt sikkert forstand på, og så selv vælge tilbehøret. Hvis du planlægger en DIY-temafest, kan du lægge et lille kreativt opskriftkort på dine yndlingsretter, hvor du deler din bedste opskrift med dine gæster. 

Læs også: Hvad skal der på din konfirmationsmenu? 

Hvem laver maden?

En hovedret er ikke helt ligetil at lave til så mange mennesker, og derfor er en af de første ting du skal spørge dig selv om, når du planlægger din konfirmation: ”Hvem skal lave maden?”. Mange vælger at få leveret maden til den store dag, og hvis du får mange gæster, kan det måske også være en mulighed at få en kok til at lave maden til din fest. Det kan også være, at du og dine forældre har lyst til at stå for menuen selv, og så kan I jo nærmest lave lige, hvad du har lyst til!

Det næste, du kan spørge dig selv om, er, om maden skal serveres på tallerkener eller i en buffet. Hvis du vil have den serveret, skal du jo også have fundet servicepersonale. Hvis I vælger buffet, kunne det være en mulighed at grille og lave en masse lækkert tilbehør til – eller lave store portioner, som for eksempel risotto eller sushi - alt efter, hvad du bedst kan lide! 

Tip! Menuen til din konfirmation behøver slet ikke at være så højtidelig. Hvis du elsker mexicansk mad, hvorfor så ikke fylde bordene med små skåle fyldt med tilbehør til mexicanske pandekager? Hvis din livret er risotto, sushi eller burgere, kan du også sagtens få det til at fungere som en anderledes form for konfirmationsmenu. Dine gæster vil sikkert også elske det!

Læs også: 10 forretter til din konfirmation

Sådan finder du den perfekte hovedret

Det gode ved at planlægge hvilken hovedret du skal have til din konfirmation, er, at det meste går som hovedret – og du kan være kreativ!  
Der er flere ting at tænke på, når du skal sammensætte den helt rigtige menu til festen. Her er et par tips:

  • Hvis du også vil servere en forret til din konfirmation, så prøv at få forretten til at passe godt sammen med hovedretten i både udseende og smag. Det kan for eksempel godt blive lidt for meget, hvis der både er fisk i forretten og hovedretten.
  • For at gøre menuen mere personlig, må det meget gerne være en hovedret, som du selv er helt vild med – måske din livret?
  • Ingredienserne må gerne være friske og farverige, så hovedretten er flot og appetitlig. Hvis I skal have kød, kan du lave nogle lækre, farverige salater.
  • Prøv at lav en rød tråd i menuen, så forret, hovedret og dessert for eksempel har nogle af de samme grøntsager eller farver. Du kan for eksempel pynte alle 3 menuer med spiselige blomster, hvis det passer ind i dit tema! 
  • Hvis der kommer rigtig mange gæster til din konfirmation, kan det blive lidt nemmere, hvis hovedretten bliver serveret i buffet. På den måde kan dine gæster selv bestemme, hvad de vil have af det lækre tilbehør, du har lavet – og hvor meget de vil have. Det er også billigere at lave buffet, fordi man sparer på serveringspersonalet.

Tip! Hvis du ikke selv har mod på at kaste dig ud i at lave mad til så mange personer, så er der mange cateringfirmaer, der tilbyder en god konfirmationsmiddag. Her er det rigtig vigtigt at være tidligt ude med at bestille catering til din konfirmation, da cateringfirmaerne bliver booket meget hurtigt. 

Læs også: Sådan laver du flotte bordkort til din konfirmation

10 hovedretter til din konfirmation

Hvis du vil lave portionsanretninger og ikke buffet til din konfirmation, har vi her samlet 10 rigtig gode opskrifter, som måske kan blive den perfekte til din fest. Portionerne er fra 4 personer og op, så du skal bare gange ingredienserne op med, hvor mange personer I bliver til festen. Se de 10 lækre opskrifter i galleriet her! 

10 hovedretter til din konfirmation