Sange til konfirmation

Skriv en konfirmationssang til din ven eller veninde med sangrobotten

Fik du ikke skrevet den konfirmationssang til din ven eller veninde, som du egentlig gerne ville have nået? Ved hjælp af en smart sangrobot kan du skrive konfirmationssangen på bare fem minutter!

ØV – nogle gange løber tiden bare fra en, og især i konfirmationstiden, hvor der er så meget, du skal planlægge. Hvis du ikke fik skrevet den sang til din bedste ven eller veninde, som du havde planlagt, så er der heldigvis hjælp at hente! Med den her smarte sangrobot kan du nemlig nemt få skrevet den perfekte konfirmationssang på kun fem minutter.

Læs også: De 10 mest populære melodier til en konfirmationssang

Tip! Sangen bliver måske ikke helt det samme, som hvis en professionel havde skrevet den (eller du selv havde brugt flere måneder på den), men versene og rimene bliver i hvert fald gode – og så kan du jo bare krydre sangen med personlige billeder af jer og skifte lidt ud i nogle af linjerne. 

Sådan skriver du en konfirmationssang på fem minutter:

Det er DR, som har opfundet den smarte sangrobot, hvor du ved at indsætte lidt informationer om konfirmanden, kan få sangrobotten til at skrive konfirmationssangen på kun fem minutter. Du gør bare sådan her:

  1. Følg linket i bunden af artiklen for at nå til robotten.
  2. Navnet på konfirmanden er nødt til at være i to stavelser for, at sangen passer i rytme og rim. Hvis personen, du skriver sangen til, har flere eller færre stavelser, så må du bruge et kælenavn.
  3. Når du kommer ind på sangrobotten, skal du bare indskrive konfirmandens navn, køn, alder og en masse andre sjove informationer om personen, som robotten guider dig igennem. Det tager dig kun fem minutter, og vupti – så har du den perfekte konfirmationssang klar til en, du holder af.

Tip! Hvis du synes, at nogle af sangrobottens forslag er lidt kedelige eller gammeldags, så kopiér teksten, og tilføj selv søde sætninger eller anekdoter, så sangen bliver ekstra personlig. 

DR

Læs også: Sådan skriver du den perfekte konfirmationssang

Er du klar til at lade den smarte sangrobot skrive konfirmationssangen for dig? Kom ind på robotten her! 

Psst! Sangrobotten kan også lave sange til andre lejligheder som ved fødselsdag eller barnedåb.