Underholdning

Til konfirmationer er der som regel mange taler og sange. Det kan derfor være en god idé at planlægge noget sjov underholdning, hvis du har mod på at få alle gæsterne til at grine.

Kun fantasien sætter grænser – det eneste du skal huske er, at konfirmanden skal synes, at det er sjovt. Hvis det er din egen konfirmationsfest, kan du med fordel inddrage dine gæster i underholdningen.

Hvis du er i tvivl om, hvad du vil underholde med, så kan du få gode forslag og idéer her på siden. 

 

Indholdet fortsætter under annoncen

Underholdning til din konfirmation

Mangler du inspiration til underholdning til en konfirmation? Her kan du få gode idéer, uanset om du er konfirmandens veninde, forældre, søskende eller konfirmanden selv.

Hold en tale

En tale er den mest traditionelle underholdning til din konfirmation. Hvis du vælger at holde tale som underholdning til din konfirmation, er det vigtigste, at du husker at takke alle gæsterne for, at de er kommet og takke dem for gaverne. Talen behøver ikke at være lang og følelsesladet, hvis du ikke har lyst til, at den skal være det.

Hvis du synes, at det er svært at skrive en tale som underholdning til din konfirmation, så lad som om, at du skriver et brev til dine forældre og gæsterne. Så er det meget nemmere at finde på noget at sige. Du kan få flere tips til at holde tale her. 
 

Skriv en sang

Hvis du ikke er den store taler, så er en sang en rigtig god idé som underholdning til din konfirmation. Du er i forvejen midtpunktet til din konfirmationsfest, så det kan være lidt ubehageligt at rejse dig op og holde en lang tale, og på den måde være endnu mere i fokus. Hvis du skriver en sang, synger alle med, og det er derfor den perfekte løsning som underholdning til din konfirmation, hvis du gerne vil gemme dig lidt.

 

Det er nemmere, end du tror, at skrive en sang som underholdning til din konfirmation! Find en god og glad melodi, som alle kender, og skriv et par vers, der passer til melodien. Pas på, at sangen ikke bliver for lang, for så kan dine gæster begynde at kede sig, og det er ikke ligefrem hensigten med underholdningen.

Få flere tips her, hvis du gerne vil skrive en sang som underholdning til din konfirmation.
 

Mal et fællesbillede

Den nemmeste underholdning til din konfirmation er at male et fællesbillede! Stil et blankt lærred op på et staffeli, og stil maling og pensler frem ved siden af. Bed dine gæster om at gå op og male noget på lærredet i løbet af dagen. Når festen er slut, har du et fint maleri, der til evig tid vil minde dig om din konfirmationsfest.

Selvom din underholdning til din konfirmation er et fællesmaleri, er det stadig god stil, at du holder en kort tale, hvor du takker dine gæster og din familie.

Foto: Shutterstock

Læs vores artikler om underholdning til konfirmation og find endnu flere idéer til DIN fest herunder!