Hår

Håret og din frisure er en virkelig vigtig del af dit konfirmationslook. Og hvis du nogensinde har haft brug for en god hårdag, så må det være til din konfirmation. Du kan finde inspiration til den perfekte opsætning, smukke krøller og meget mere på denne side.

Indholdet fortsætter under annoncen

Konfirmationen er den bedste dag i dit liv, så selvfølgelig skal du udnytte, at du kan blive forkælet og få sat dit hår – enten af din mor eller hos en frisør. Om du skal vælge det ene eller det andet, kommer an på, hvordan du gerne vil have dit hår.

Når du skal vælge frisure til din konfirmation, er det vigtigst, at du føler dig godt tilpas hele dagen. Det kan godt være, at den super stramme hestehale ser virkelig cool ud, men måske er den ikke så rar henover eftermiddagen. Derfor er det en god idé, når du overvejer, hvilken frisure du skal have, at du også tænker på, hvordan din konfirmationsfest skal være. Skal frisuren kunne tåle en tur på havetrampolinen eller en tur i skoven?

Skal jeg have sat hår hos en frisør eller af min mor?

Fordele ved frisør:

  1. Du kan få lavet en vild håropsætning, fordi frisøren er uddannet til at kunne sætte håret på alle mulige måder. Det er næsten lige meget, om du vil have prinsesseopsætning eller lange slangekrøller – frisøren klarer den!
  2. Du skal ikke selv sørge for noget som helst. Du skal bare ankomme til salonen om morgenen, og så får du sat hår. Så I slipper helt sikkert for noget af morgenstressen.
  3. Det er rart at føle, at man bliver forkælet. Det er altså lidt lækkert at sidde der i frisørstolen, hvor du ikke skal gøre noget som helst, ud over at nyde, at du bare bliver forkælet.

Fordele ved mor:

  1. I har mulighed for at øve frisuren mange gange inden din store dag. Hvis du er lidt nervøs for, at din mor skal sætte dit hår, så husk på, at I kan øve frisuren, indtil den sidder lige i skabet. Fordelen ved at øve frisuren nogle gange inden er, at det så også går hurtigere på selve dagen. Win! 
  2. Det er billigt! Konfirmationen er en virkelig dyr fest, som dine forældre sikkert betaler for. Men det kan ikke skade at spare, hvor man kan.
  3. Du skal ikke bevæge dig særlig langt fra sengen til badeværelset. Det er dejligt nemt at få sat håret hjemme, for du kan beholde dit nattøj på.