Konfirmations-frisure fletninger
Hår & makeup

5 smukke fletninger - Den perfekte konfirmations-frisure

Kristine Kjær 23. juni 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Fletninger kan både bruges til hverdag, fest, eller som den perfekte frisure til din konfirmation. Her har vi fundet 5 forskellige slags, som du nemt kan lære at lave. Find dem alle her

Du kender sikkert den helt klassiske franske fletning, men der findes mange flere varianter. Med fletninger kan du pifte ethvert look op, og der findes et hav af forskellige slags flettemetoder - lige fra stram, høj, lav, rodet, opsat og til helt tilfældige looks. Fælles for dem alle er, at du nemt og hurtigt kan lave en frisure, som kan imponere de fleste og få dig til at shine på din konfirmationsdag. Vi har samlet de fem smukkeste slags og en masse gode flettetips her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Sildebensfletning

Sildebensfletningen er anderledes, sød og vækker nemt opmærksomhed. Den kan laves både i én lang fletning ned fra baghovedet, som en sidefletning, i pandehåret eller som to ”rottehalefletninger”. Og så er den meganem at lave! Du laver sildebensfletningen sådan her:

  1. Bestem dig for, om håret skal hen til en af siderne eller blive på midten af hovedet. Fordel lidt glansgivende stylingcreme eller -spray i håret.
  2. Del dit hår op i to lige store totter. Del dem op i to igen, så du ender med at have fire totter.
  3. Flet skiftevis de yderste totter henover hinanden.
  4. Sørg for at holde fletningen stram hele tiden, så du til sidst kan løsne den lidt ved at trække lidt i den. På den måde får den mere fylde og ser lidt mere tilfældig ud.
  5. Fortsæt med at flette, indtil du når spidserne, og slut af med en elastik.
  6. Slut altid din frisure af med masser af mat hårlak, så den holder hele dagen!

Tip! Vikl en lille hårtot rundt om elastikken for en fin og naturlig lille detalje, eller bind et bånd i din temafarve rundt om, så du matcher til konfirmationstemaet.

2. Vandfaldsfletning

En vandfaldsfletning er anderledes og virkelig fin, hvis du gerne vil have dit hår nede på din store dag, men stadig gerne vil gøre noget særligt ud af frisuren. Sådan laver du vandfaldsfletningen:

  1. Del dit hår der, hvor du ønsker din skilning. Tag en lille tot hår, og del den i tre dele ligesom en normal fletning.
  2. Tag den øverste tot, og kryds den over og ind i midten. Tag derefter den nederste tot og kryds den over og ind i midten. Igen tager du den øverste tot og krydser den over og ind i midten.
  3. Derefter skal du tilføje noget hår fra samme side til totten, som du lige har krydset ind i midten.
  4. Det samme gøres ved den anden side. Tag den nederste tot ind i midten, og tilføj lidt hår.
  5. Du kan vælge at stoppe, når du er nået halvvejs, og sætte en elastik i. Derefter gør du det hele på den anden side af hovedet. Når du er nået om til den anden fletning, samler du dem begge i samme elastik.
  6. Slut af med hårlak.

Tip! Det er en god idé at øve dig på den frisure, du vælger at lave, et par dage inden konfirmationen, så du ikke skal rode alt for meget med det på selve dagen.

4. Blomsterfletning

Denne romantiske opsatte fletning sørger for at sætte masser af fokus på dit konfirmationsoutfit samtidig med, at det virkelig ser ud, som om at du har gjort noget ekstra ud af dit hår. Hvis du, eller en du kender, er god til at flette i forvejen, er frisuren endda supernem!

Selve fletningen laver du på samme måde som de sporty hollandske slags, men i stedet for at lade dem hænge ned, fletter du rundt på baghovedet og snor den, så den kommer til at sidde som en blomst!

Tip! Det kan godt være virkelig svært helt selv at lave en fletning, som sidder lige i skabet. Øv dig sammen med dine veninder, din mor eller din søster, så en af dem kan hjælpe dig med frisuren på konfirmationsdagen.

5. Korthårsfletninger

Har du kort hår, er der gode nyheder til dig – for de kan heldigvis også flettes! Her handler det bare om at flette tættere ind på hovedbunden, og så kan du faktisk skabe de fineste opsætninger i dit korte hår. Der er mange muligheder, og det gælder bare om at være kreativ og vælge den opsætning, som passer bedst til dig, din kjole og dit look.

Tip! Er du en rigtig blomsterpige, kan du skabe de fineste detaljer i din flettede frisure ved at sætte små blomster ind i fletningen. Det kan både være ægte blomster, små købte hårspænder eller måske endda et helt hårbånd fyldt med fine blomster.

Brug for mere inspiration?

Der findes tusindvis af former for smukke fletninger, som du kan lave til din konfirmation, og her er YouTube din bedste ven til at finde inspiration. Og ellers er det bare med at komme igang med at øve dig, så du er helt klar til at lave din smukke konfi-fletning på dagen.

Konfirmations-frisure

MestLæste