Pleje

Forstil dig, at du står i kirken, og dit konfirmationslook er perfekt. Men pludselig opdager du, at du har glemt at klippe negle og de er HELT sorte inden under. Det går simpelthen ikke! Derfor kan du finde artikler og guides til alt inden for skønhed lige her.  

 

Indholdet fortsætter under annoncen

Pleje af din krop er en af de oftest nedprioriterede ting at ordne inden din konfirmation, fordi der er så stort fokus på din konfirmationskjole. Men når du skal konfirmeres, skal der være sørget for alle detaljerne, og derfor skal dine negle være velplejede, dit hår skal stråle og din hud være glødende.

 

3 områder af din krop, du skal være opmærksom på op til din konfirmation:

Selvom dit konfirmationstøj er den mest fremtrædende del af dit konfirmationslook, så kan det hurtigt falde fra hinanden, hvis du ikke har plejet de andre dele af din krop. Derfor har vi samlet 3 områder, som du nemt kan glemme i forberedelserne til den store dag, selv om at de er lige så vigtige som dit konfirmationstøj.

Din hud:

Din konfirmation bliver afholdt i foråret, hvor der er lunt nok til, at du kan have en konfirmationskjole på med bare ben. Derfor er det vigtigt, at din hud ser flot og fugtig ud på konfirmationsdagen. Det kan du gøre ved at huske at smøre dig ind i fugtighedscreme hver dag et par uger op til din konfirmation.

Dine negle:

Når du skal konfirmeres, skal du helt sikkert trykke mange hænder hele dagen, når alle kommer og ønsker dig tillykke med konfirmationen. Derfor er det vigtigt, at du har velplejede hænder med flotte negle – og fødder, hvis du skal have sandaler på. Du behøver ikke have kunstige negle eller neglelak på. Men bare have klippet og filet dine negle flotte, så der ikke sidder jord eller andet snavs under dem.

Dit hår:

Det er rigtig ærgerligt at bruge penge og tid på at sætte håret flot op til din konfirmation, hvis dit hår er helt ødelagt, fordi du har været for ivrig med glattejernet. Det er nemlig virkelig vigtigt at bruge beskyttelse, når du bruger varmeværktøjer, da varmen skader håret. Hvis dit hår ser tørt og kedeligt ud i måneder op til din konfirmation, så kan du bruge en god hårkur i badet et par gange om ugen inden, for at give nyt liv til dit hår.