Foto: Shutterstock
Konfirmationstøj

Inspiration til piger: Det skal du have på som gæst til konfirmation

Skal du til en konfirmation som gæst, og ved du ikke, hvad du skal have på? Vi har lavet en guide fyldt med inspiration til tøj, der passer perfekt til en konfirmationsfest.

Konfirmationssæsonen starter snart, og hvis du skal til en konfirmationsfest, kan det være megasvært at vælge outfit, for der findes SÅ mange forskellige styles, man kan have på til en konfirmation. Det vigtigste er at huske på, at konfirmanden er i centrum, og derfor må du ikke ’over-shine’ ham eller hende. Det er også en idé at undgå hvidt, så der ikke er nogen tvivl om, hvem der er konfirmand og hvem, der er gæst.

Nederst i artiklen finder du et galleri med masser af inspiration til dit outfit som gæst. Du får vores tips til at style tøjet her:

Kjole

Den største kjoletrend i år er farver, mønstre og print. Flæser og prikker er stadig super trendy, og der findes SÅ mange fine kjoler, som er perfekte til en konfirmationsgæst. Du kan sagtens have en kjole på, når du skal til konfirmation, men sørg for, at den ikke er hvid – medmindre konfirmanden har sagt, at det er temaet.

Hvis du vælger en kjole, kan du style den med et par sneakers for at gøre den mere casual. På den måde undgår du også at stjæle konfirmandens spotlys. Det samme gælder, når du skal vælge smykker. Det kan være en god idé at vælge nogle enkle smykker – for eksempel nogle fine øreringe eller en smuk ring.

I galleriet finder du både kjoler i mønstre og flotte farver. En trend, der virkelig hitter for tiden.

Jakkesæt

Jakkesæt hitter virkelig i øjeblikket, og de findes både i mønstre, pangfarver og mere neutrale farver. Derfor har du rig mulighed for at finde lige præcis det ’suit’, som du kan lide, og som passer til din stil. De kan nemt styles op med nogle høje hæle eller flotte smykker. Du kan også vælge kun at bruge jakken eller bukserne, og så style den/dem med noget, du allerede har i garderoben! Igen er det en god idé at undgå et hvidt jakkesæt – for konfirmandens skyld.

Smykker

Smykker er altid in og kan spice ethvert outfit op! Hvis du går efter et simpelt outfit, kan du bruge smykker til at style det op med. Hvis dit outfit er meget iøjnefaldende, kan det omvendt være en god idé at holde lidt igen med smykkerne, eller holde dem helt simple. Find altså en god balance mellem smykker og outfit!

Psst! Vidste du, at det lige nu er super trendy at blande guld og sølv?  

Taske

Det er både praktisk og pænt at have en taske på, når du er gæst til en konfirmation. Den kan endda bruges til at shine dit outfit lidt op med og måske endda fungere som et fedt ’statement-piece’ til et mere enkelt outfit. Du kan for eksempel vælge en farvet taske, hvis dit outfit er i meget neutrale eller sorte farver.

Bluser og skjorter

Du kan sagtens have en bluse eller skjorte på som gæst til en konfirmation, og de kan styles både med nederdele, en blazer, jeans eller bukser. Her er der altså rigtig mange muligheder for at gøre dit outfit personligt! Hvis du vælger at have en skjorte eller bluse på, kan du også style den med noget du allerede har i skabet i forvejen! Gå efter en bluse eller skjorte i silke, vævet viskose eller blondestof – de er i sig lidt meget velegnede til en konfirmation.

Sko

Ligesom med smykker, kan man både tone et outfit op eller ned med skoene. Du kan style jeans eller et jakkesæt med sko, der har lidt hæl for at gøre outfittet mere fint. Og omvendt kan du style en kjole med sneakers for at gøre outfittet mere simpelt. Det vigtigste er, at du vælger nogle sko, som du kan holde ud at have på hele dagen!

Det skal du have på til konfirmation